Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig (DCB) vil i samarbejde med Institut for Design og Kommunikation (IDK) ved Syddansk Universitet skabe den nye webportal – sydslesvighistorie.dk. Hovedformålet med siden er at præsentere den meget store samling af billeder, historiske film, plakater, kort, digitaliserede bøger fra Studieafdelingens udgivelsesrække, digitaliserede bøger fra Den Slesvigske Samling og andet digitaliseret materiale fra Sydslesvig på en ny, overskuelig og lettilgængelig måde.
Efter det danske nederlag til Østrig og Preussen i 1864, og den preussiske anneksion af Slesvig-Holsten i 1867 skulle det nationale danske mindretal finde sine ben. Sydslesvig var ikke en adskilt, men en naturlig del af disse anstrengelser, selvom danskheden stod svagere end længere mod nord.
Som borger i Tyskland kom sydslesvigerne til at opleve den første industrialiserede massekrig på nærmeste hold. Krigen kastede sin skygge over alle hjem, og bragte savn, dyrtid og afsavn.
Det tyske nederlag i 1. Verdenskrig førte til en række afstemninger langs Tysklands grænser. Nu skulle folkene selv – og ikke kronede hoveder – bestemme grænsernes forløb. Også i Slesvig fik befolkningen i to zoner mulighed for at stemme om det nationale tilhørsforhold.
Med afstemningerne i 1920 blev Nordslesvig dansk, og med det også det meste af det danske mindretal og dets vigtigste og stærkeste institutioner. De dansksindede i det tyske Sydslesvig skulle derfor ikke blot vænne sig til den nye tyske republik, men opbygge mindretallets infrastruktur omtrent fra bunden.
I januar 1933 blev Hitler tysk kansler, og i løbet af ganske kort tid ensrettede nazisterne det tyske samfund. Mindretallet blev i modsætning til andre nationale og politiske grupperinger accepteret, men kom alligevel under hårdt pres fra den nazistiske enhedskultur og måtte kæmpe hårdt for sin overlevelse.
Efter maj 1945 oplevede de danske foreninger en stor vækst. Nazismens eksesser fik mange til vende sig til det danske, men også de materielle fordele lokkede. Speckdänen blev de nye medlemmer nedladende kaldt. Den nationale kamp var ikke forbi i Sydslesvig, hvis tyske befolkning var blevet kraftigt forøget af de mange flygtninge fra Østpreussen.
Med København og Bonn erklæringerne lagdes grundlaget for mindretallenes sameksistens med flertalsbefolkningerne nord og syd for den dansk-tyske grænse. Det danske mindretal blev en naturlig og accepteret del af det tyske samfund, et mønster for omverdenen på nationaliteternes fredelige sameksistens.
Efter genforeningen af Øst- og Vesttyskland stod man overfor den kæmpe opgave at skulle bringe de to dele på omgangshøjde med hinanden økonomisk såvel som mentalt. En langtrukken og omkostningsfuld proces som satte både den politiske og økonomiske dagsorden i Tyskland, og derfor også berørte mindretallet.
Beskrivelse af Flensborg-app'en
Beskrivelse af Sydslesvig-app'en