CIS

Metalplade med initialerne for Commission Internationale Slesvig. Det har siddet på det blå armbånd, som blev båret på højre arm af de personer, der var blevet udpeget af Den internationale Kommission til at varetage forskellige opgaver i forbindelse med afstemningen eller i stedet for de tyske myndigheder. Der fandtes blandt andet et korps af CIS-gendarmer, der tog sig af politimæssige opgaver. Dette skilt har tilhørt landmand Hans Clausen Brodersen fra Tarup få kilometer øst for Flensborg. Kommissionen udpegede ham til midlertidig landråd, der varetog administrationen et niveau over kommunerne.


Se mere på sydslesvighistorie.dk:

Begivenheder