Side fra et dagbogsprojekt i Sydslesvig 1999, hvor en pige fra 6. b i den danske skole i Egernførde beskriver sin nationalitet som en blanding af tysk og dansk. Et nationalt mindretal er i den seneste officielle tyske definition fra 1995 en gruppe, der adskiller sig fra det øvrige tyske samfund ved sprog, kultur og historie, oprindeligt høre til inden for det nuværende Tysklands grænser og lever i deres traditionelle beboelsesområder. De grundlæggende kriterier er altså sprog og afstamning. Traditionelt har afstamning også haft stor betydning for det danske mindretal, men det har fra begyndelsen i 1920 altid hævdet dansk sindelag som afgørende for den enkeltes tilhørsforhold: Den der føler sig som dansk, er velkommen i mindretallet. På den måde forsøgte man at sikre, at dansksindede uanset sprog uden indvending fra det offentlige kunne blive en del af mindretallet. I dag udtrykkes det: ”Mindretal er den, der vil” (”Mehrheit ist, wer will”), det vil sige at vægten lægges på at vælge medlemskab af mindretallet, mens afstamningen ikke længere er afgørende.