Murens fald

Folk på Berlinmuren ved Brandenburger Tor, foråret 1990. I slutningen af 1980erne voksede modstanden mod det kommunistiske regime i Østtyskland. I løbet af sommeren 1989 flygtede mange østtyskere til vesten via Tjekkoslovakiet og Ungarn, og i månederne op til fejringen af Østtysklands 40 årsjubilæum 7. november begyndte modstanderne af regimet at organisere sig og demonstrere. For at imødegå utilfredsheden vedtog Østtysklands regeringsparti 9. november nye lempede regler for udrejse til vesten. Det blev meddelt på en tv-transmitteret pressekonference samme aften. I løbet af aftenen mødte mange af Østberlins borgere op ved grænseovergangene. Reglen skulle egentlig først træde i kraft dagen efter, og grænsevagterne nægtede i første omgang at lade folk passere. Men sidst på aftenen blev presset så stort, at de valgte at lade folk passere. Østberlinerne blev mødt af vestberlinere, der flere steder kravlede op på muren. Til alt held valgte de østtyske og sovjetiske vagter ikke at gribe til våben, og det udviklede sig til en folkefest.


Se mere på sydslesvighistorie.dk:

Begivenheder