Kvindearbejde

Notits i Flensborg Avis 5. juli 1915, der meddeler, at man har indstillet syv kvinder til uddannelse som sporvognskonduktører. De var alle enker efter faldne funktionærer ved Flensborg, og fandt altså ny forsørgelse på denne måde. Selvom andelen af kvinder på arbejdsmarkedet var stødt stigende i årene op til verdenskrigens udbrud, var langt de fleste kvinder husmødre eller på anden vis beskæftiget i de hjemmelige husholdninger. Med indkaldelsen af de fleste mænd i den erhvervsdygtige alder stod mange kvinder i en ny situation. Ud over deres gamle rolle skulle de nu også påtage sig pligter, som tidligere var faldet på deres ægtefæller: styrer økonomien, føre en forretning eller gård, og så endda under de stadig mere besværlige vilkår som krigen medførte. Det blev også nødvendigt at anvende kvindelig arbejdskraft på helt nye områder, både i servicejob som sporvognskonduktører, men også i våbenindustrien. Nogen ligestilling førte det ikke til, og de var som regel dårligere aflønnet end deres mandlige kollegaer. De var heller ikke altid begejstrede for kvindernes hjælp. Det vakte for eksempel stor modstand, da Flensborg Avis overvejede at ansætte kvinder i trykkeriet.