Tyske soldater hygger sig med øl og kortspil på et soldaterhjem langt bag fronten. Fra tid til anden blev frontsoldaterne trukket ud af frontlinjen til området bag det egentlige kampområde, den såkaldte etape. Her var man i nogenlunde sikkerhed for det fjendtlige artilleri, og her var der mulighed for, at soldaterne kunne blive vasket, få hvilet ud og blive underholdt. Det var også her, at det store maskineri, som forsynede og servicerede fronten, befandt sig. Her ankom transporter fra hjemlandet med våben, ammunition og soldater for at blive fordelt, hvor der var mest brug for dem. Herfra afgik transporter med sårede og soldater på vej på orlov. Der var også lazaretter for såvel mennesker som dyr, og her fandtes savværker, slagterier og bagerier. Frontsoldaterne så tit skævt til dem, der gjorde tjeneste i etapen og på den måde undgik frontlivets strabadser, og de havde mere en ét skældsord for dem. Det var dog næppe uden en god portion misundelse, for soldaterne var som regel glade for at slippe for skyttegravenes evige fare for lemlæstelse og død, og for lus og rotter, selvom en del af dem godt kunne blive irriterede over at måtte øve geværgreb som om, de igen var rekrutter.