Skyttegrave

Tyske officerer på inspektion i en skyttegrav i nærheden af Somme-floden i foråret 1916. De to officerer står til venstre, yderst på en rulle pigtråd løjtnant Johannes Ankersen fra Flensborg. Bag dem en soldat på vagt med sit gevær over skulderen. Han står på en forhøjning, et skyttetrin, hvorfra man kunne se ud i ingenmandsland og beskyde fjenden. Til højre for ham en gasalarm, fremstillet af en gammel metalbeholder. I bunden af skyttegraven ligger en rist, så man kan komme tørskoet frem. Skyttegravens sider er beklædt med flettede grene, så de ikke skal skride ud, og forhøjet med et par lag sandsække. Verdenskrigens effektive våben tvang soldaterne til at bygge skyttegrave. Der blev gravet tusindvis af kilometer skyttegrav i løbet af krigen, for én skyttegrav var ikke nok, og ofte var der fem-seks skyttegrave bag hinanden. En stor del af soldaternes tjeneste bestod derfor i at bygge skyttegrave og dækningsrum, og slæbe det nødvendige materiale frem gennem de smalle løbegrave, der forbandt skyttegravene med hinanden og områderne bag fronten. Skyttegravene skulle også løbende vedligeholdes, da de ikke kun blev ødelagt af fjendtlig beskydning, men også af regn og frost. Soldaterne gjorde derfor ligeså ofte tjeneste med spaden som geværet.