Den kolde krig

Vagttårnene ved lageret for taktiske atomsprænghoveder ved Meyn ca. 20 km vest for Flensborg. Kort efter krigsafslutningen i 1945 begyndte den åbenlyse rivalisering mellem USA og Sovjetunionen, og deres allierede i henholdsvis Vest- og Østeuropa, der blev organiseret i NATO (1955) og Warszawapagten (1955). Trods voldsom oprustning og adskillige meget alvorlige kriser kom det aldrig til direkte væbnet konflikt mellem de to alliancer, ikke mindst på grund af frygten for konsekvenserne af en atomkrig. Konflikten bliver derfor kaldt Den kolde Krig, og kom frem til 1989-90 til at sætte et afgørende præg på verden, ikke mindst i Europa og især i Tyskland, der blev skåret midt over af den kolde krigs ”front”, der også blev betegnet som Jerntæppet. I både Vest- og Østtyskland anlagdes et stort antal af militære anlæg, også i Sydslesvig, der kom til at huse adskillige lufthavne, kaserne, kommandocentraler og lige uden for Flensborg et atomvåbendepot.


Se mere på sydslesvighistorie.dk:

Steder

Begivenheder