Barschel-affæren

Valgplakat fremstillet af SSW´s ungdomsafdeling til landdagsvalget 1988 med mindretallets landdagsmand Karl Otto Meyer. Ved landdagsvalget i september 1987 mistede det konservative CDU det absolutte flertal. På valgdagen blev det afsløret, at CDU´s pressechef havde gennemført en systematisk tilsværtningskampagne af socialdemokraterne (SPD). Kampagnen havde spor til den siddende ministerpræsident Uwe Barschel fra CDU. SSW´s landdagsmedlem, Karl Otto Meyer, ønskede derfor ikke at stemme på CDU som regeringsparti, hvilket betød at CDU ikke kunne få det nødvendige flertal. Barschel var nødt til at gå af, og blev kort tid efter fundet død på et hotel i Schweiz. Landdagen besluttede at holde nyvalg det følgende år, hvilket gav SPD flertal. Sagen gjorde Karl Otto Meyer kendt i hele Tyskland, og efterfølgende angreb på ham fra højrefløjen vandt ham en del sympati, og kom til at betyde en fremgang for SSW i de følgende år.


Se mere på sydslesvighistorie.dk:

Søg videre med emneord