Den tunge pligt

Returneret brev til den dansksindede soldat Peter Lund med besked til afsenderen om, at modtageren er faldet. I løbet af verdenskrigen 1939-1945 blev der indkaldt omkring 1000 dansksindede til det tyske militær. De gjorde tjeneste i alle værn og deltog på alle fronter, og blev i det store hele behandlet på samme måde som deres tyske kammerater. Men det ændrede ikke ved, at de måtte bære den tunge byrde at kæmpe for et politisk regime og et land, som de ikke betragtede som deres fædreland. Nogle få valgte i løbet af krigen at desertere, men langt de fleste blev på deres post. Omkring 250 sydslesvigske soldater mistede livet under krigen.


Se mere på sydslesvighistorie.dk:

Personer

Begivenheder