Rådhuset i Slesvig By, hvor stænderforsamlingen for landsdelen Slesvig holdt sine forsamlinger fra 1836. Stænderforsamlingerne blev oprettet flere steder i Helstaten under indtryk af de demokratiske strømninger, der spredte sig fra revolutionen i Paris 1830. Stemmeret og valgbarhed krævede en betydelig formue, men forsamlingerne havde kun rådgivende kompetence. Forsamlingen i Slesvig, blev stridsplads for den gryende nationale bevidsthed. Politiseringen af et krav om dansk administrationssprog i områder med danske kirke- og skolesprog førte til dannelse af to fløje. Den ene ønskede Slesvigs tilslutning til Danmark: ”Danmark til Ejderen”, mens den anden ønskede et selvstændigt Slesvig-Holsten: ”Schleswig-Holstein stammverwandt”.