Wirtschaftswunder

Bagsiden af 1 D-Mark mønt, som blev udstedt i 1950 og forblev uændret til euroens indførelse i 2005. Med indførelsen af en ny valuta, D-marken, i de tre vestallierede besættelseszoner i 1948 blev grundlaget for genopbygningen af det vestlige Tyskland for alvor lagt. Landet rejste sig forbløffende hurtigt af ruinerne, både industri og forretningsliv oplevede i de næste år en kraftig vækst, varerne flød rigeligere og rationeringen forsvandt lidt efter lidt, samtidig med at borgerne fik flere penge mellem hænderne. Den brede befolkning behøvede nu ikke længere at leve fra hånden i munden, og mange fik efterhånden råd til moderne bekvemmeligheder, som eksempelvis egen bil. Den hurtige vej fra ruin til velstand fik betegnelsen ”Wirtschaftswunder”, altså ”økonomisk mirakel”.


Se mere på sydslesvighistorie.dk: